
Miljørigtig overfladeafrensning med stålgritanlæg
En løsning, der fortjener større udbredelse i kommunale og professionelle udbud
Hos KH Miljø står et avanceret stålgritanlæg klar til brug. Det har kun været i drift få gange siden anskaffelsen for fire år siden.
Det skyldes ikke manglende effekt, men at teknologien stadig er ukendt for mange og sjældent prioriteres i udbud. Det ærgrer entreprenør Per Petersen fra KH Miljø:
“Vi blæser med stål, opsamler det afblæste materiale, renser det og genbruger det. Det giver markant mindre affald og langt lavere CO₂-aftryk end traditionel sandblæsning.”
Dokumenteret lavere miljøpåvirkning
Stålgrit er et genanvendeligt blæsemiddel, som giver en væsentlig miljøgevinst i nedrivnings- og renoveringsprojekter.
Hvor traditionel sandblæsning typisk efterlader op til 10 kg affald pr. m², reducerer stålgrit mængden til ca. 3 kg pr. m². Det betyder færre containere, mindre transport og lavere CO₂-udledning.
Den lukkede proces gør det desuden muligt at dokumentere både forbrug og affaldshåndtering, hvilket er en fordel i en tid, hvor byggeriets klimaaftryk skal måles og rapporteres.
Relevant i lyset af klimakrav
Den 1. juli 2025 blev kravene til byggeriets klimaaftryk skærpet. Også byggeprocessen, herunder transport og affaldshåndtering, er omfattet af nye grænseværdier. Det øger behovet for løsninger, der både reducerer CO₂ og er nemme at dokumentere.
Stålgritanlægget gør netop dét. Det efterlader markant mindre affald end traditionel sandblæsning og kræver dermed færre kørsler. Den lukkede og genanvendelige proces gør det samtidig lettere at dokumentere både affaldsmængder og ressourceforbrug, hvilket er en klar fordel i udbud, hvor klimaregnskabet tæller fra første dag.
Her giver stålgritanlægget en konkret mulighed for at nedbringe CO₂-aftrykket allerede fra start. Det skaber mere klimamæssigt råderum i resten af projektet til materialer som vinduer eller bærende konstruktioner, hvor det kan være vanskeligere at finde alternativer med lavt aftryk.
“Jo mere vi sparer i nedrivningen, jo mere råderum får man senere i byggeriet,” siger Per fra KH Miljø.
En løsning, der eksisterer, men sjældent vælges
Stålgritanlæg er ikke en ny teknologi, men kun få professionelle aktører i Danmark råder over den. Det har tidligere begrænset bygherrer og rådgivere i at stille metoden som krav i udbudsmateriale.
I dag er teknologien både tilgængelig og driftssikker, og dermed et reelt alternativ i opgaver, hvor bæredygtighed og dokumentation er i fokus.
KH Miljø oplever dog, at pris fortsat er en barriere, da stålgrit typisk er en smule dyrere end traditionel sandblæsning.
“Kommunerne ved godt, at løsningen findes, men de vælger den sjældent. Miljømæssigt giver det kun mening at vælge stål, især når man ser på det samlede klimaregnskab.”
En opfordring til kommunale bygherrer og rådgivere
KH Miljø opfordrer derfor rådgivere, miljøkoordinatorer og offentlige bygherrer til at tænke hele vejen rundt, når metodevalg til overfladeafrensning skal træffes.
Med en løsning, der reducerer affald, CO₂ og dokumentationsbyrde, og samtidig er teknisk afprøvet, er der god grund til at lade stålgrit spille en større rolle i fremtidige udbud.
Fakta om KH Miljø
Specialist i tørstofsugning, granulering og miljøopgaver
Udfører opgaver i hele Danmark
Egen maskinpark med specialudstyr til byggepladser
Egenudviklet granuleringsmaskine – kører på el og HEPA-filtreret
Erfarne og certificerede medarbejdere
Medlem af Dansk Industri og overenskomst med 3F
Kontakt KH Miljø og få en løsning der passer til din opgave
Vil du høre, hvordan stålgrit kan bruges på dit projekt?
Udfyld kontaktformularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.